Hos minispejderne går vi i 2. eller 3. klasse.
Vi laver mange forskellige aktiviteter, lige fra at tænde bål, bruge dolk, bygge med rafter til hygge med fodbad, lave teater og lære om godt kammeratskab.
Vores aktiviteter foregår både inde og udendørs hele året.
Til møderne er minispejderne inddelt i patruljer, som hver har en patruljeleder samt assistent.
Disse patruljer bruges oftest når aktiviteterne kræver mindre grupper, og hvis spejderne skal på løb, mv.
Året rundt er vi på forskellige ture, her i blandt sommerlejr, Sct. Georg og juletur, hvor vi bl.a. lærer at klare os selv i naturen, lave mad over bål og hjælpe hinanden.
Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte en af minilederne, der er altid plads til én mere!