Hos juniorspejderne har vi det altid rart!
Vi har fokus på at lære spejderne nogle endnu mere krævende færdigheder end de hidtil har gjort. Vi øver os i klassiske spejderfærdigheder som båltænding, pionering og orientering. Vi tager bl.a. bålbevis, øksebevis og savbevis. Derudover tager vi en del færdighedsmærker, som varierer fra år til år. Det kunne være samfundsmærket, håndværk og vær en god kammerat. I løbet af juniorårerne lærer man både konkrete færdigheder, og at stå på egne ben samt arbejde selvstændigt.
I juniorgrenen arbejder vi i faste patruljer til stort set alle møder. En patrulje består af 5-7 spejdere, inklusiv en patruljeleder og en patruljeassistent. I patruljen lærer spejderne at være en del af et mindre fællesskab, hvor der samarbejdes og tages medansvar. I patruljen opstår der desuden et stærkt sammenhold, hvor man opmuntrer og hjælper hinanden når nye udfordringer mødes.
I løbet af året deltager juniorne i 2 gruppeture. Juletur i november/december og Forårstur i april/maj. Hvert forår drager juniorerne også på divisionsturnering og dyster mod andre juniorer i forskellige spejderfærdigheder. Det er forårets højdepunkt! Sommerlejren varer 7-10 dage, og er spejderårets ultimative højdepunkt!
Vi har altid plads til flere juniorspejdere, og sørger altid for at nye spejdere får en rigtig varm velkomst, så de føler sig hjemme.
Venlig Hilsen
Juniorlederne